Før dit barn kan få sin egen Google-konto eller -profil, skal du muligvis give tilladelse til, at vi indsamler, bruger og videregiver dit barns oplysninger i henhold til denne erklæring om privatliv og Googles privatlivspolitik. Når du giver dit barn tilladelse til at bruge vores tjenester, betror du og dit barn os jeres oplysninger. Vi er klar over, at det er et stort ansvar, og vi arbejder hårdt på at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for selv at administrere dem. Du kan vælge, om dit barn skal kunne administrere sin aktivitet for eksempelvis web- og appaktivitet, YouTube-historik og i kvalificerede regioner også tilknytning af visse Google-tjenester.
Denne privatlivsmeddelelse for Google-konti og -profiler, der administreres via Family Link til børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land) og Googles privatlivspolitik beskriver Googles privatlivsprocedurer. Hvis der er specifikke privatlivsprocedurer for dit barns konto eller profil, f.eks. under hensyntagen til begrænsninger af personligt tilpasset annoncering, fremgår disse forskelle af denne privatlivsmeddelelse.
Denne privatlivsmeddelelse gælder ikke for fremgangsmåderne hos tredjeparters (ikke-Google) apps, handlinger eller websites, som dit barn bruger. Du bør gennemgå de gældende vilkår og politikker for tredjepartsapps, -handlinger og -websites for at finde ud af, om de er passende for dit barn, herunder hvordan de indsamler og bruger dit barns data.
Når du giver dit barn tilladelse til at have en Google-konto eller -profil, behandler vi generelt dit barns konto eller profil på samme måde som din egen, for så vidt angår de oplysninger, vi indsamler. Vi indsamler f.eks.:
Som en del af oprettelsesprocessen for kontoen eller profilen anmoder vi muligvis om oplysninger som f.eks. for- og efternavn, mailadresse og fødselsdato. Vi indsamler de oplysninger, som du eller dit barn angiver, f.eks. dine onlinekontaktoplysninger, som vi skal bruge for at kunne kontakte dig og anmode om dit samtykke. Vi indsamler også de oplysninger, dit barn opretter, uploader eller modtager fra andre, når dit barn bruger sin konto eller profil. Det kan f.eks. være, når dit barn gemmer et billede i Google Fotos eller opretter et dokument i Google Drev.
Vi indsamler og gemmer automatisk visse oplysninger om de tjenester, dit barn bruger, og om, hvordan dit barn bruger dem. Det kan f.eks. være, når dit barn foretager en søgning i Google Søgning, taler til Google Assistent eller ser en video på YouTube Kids. Disse oplysninger omfatter:
Vi indsamler oplysninger om de apps, browsere og enheder, dit barn bruger til at få adgang til Google-tjenester, inklusive unikke id'er, browsertype og indstillinger, enhedstype og indstillinger, operativsystem, appens versionsnummer samt oplysninger om mobilnetværk, bl.a. navn på mobilselskab og telefonnummer. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan dit barns apps, browsere og enheder interagerer med vores tjenester. Disse oplysninger omfatter IP-adresse, nedbrudsrapporter, systemaktivitet samt dato, klokkeslæt og henvisningsadresse for dit barns anmodning. Vi indsamler eksempelvis disse oplysninger, når en Google-tjeneste på dit barns enhed kontakter vores servere, f.eks. når dit barn installerer en app via Play Butik.
Vi indsamler oplysninger om dit barns aktivitet i vores tjenester. Disse oplysninger bruger vi alt efter dit barns indstillinger f.eks. til at anbefale apps, som dit barn måske vil kunne lide, i Google Play. Du kan vælge, om dit barn skal kunne administrere sin aktivitet. De oplysninger, vi indsamler om dit barns aktivitet, kan omfatte søgeord, afspillede videoer, oplysninger om tale og lyd, når barnet bruger lydfunktioner, personer, som dit barn kommunikerer eller deler indhold med, og Chrome-browserhistorikken, som barnet har synkroniseret med sin Google-konto. Hvis dit barn bruger vores tjenester til at foretage og modtage opkald eller sende og modtage beskeder, f.eks. via Google Meet eller Duo, indsamler vi muligvis logfiler med oplysninger om telefoni. Dit barn kan gå til sin Google-konto for at finde og administrere de aktivitetsoplysninger, der er gemt på barnets konto eller profil, og du kan også hjælpe med at administrere dit barns aktivitetsoplysninger ved at logge ind på dit barns Google-konto eller ved at tilgå dit barns profil i Family Link.
Vi indsamler oplysninger om dit barns lokation, når dit barn bruger vores tjenester. Dit barns lokation kan registreres ved hjælp af GPS, IP-adresse, sensordata fra barnets enhed og oplysninger om ting i nærheden af barnets enhed, f.eks. Wi-Fi-adgangspunkter, mobilmaster og Bluetooth-aktiverede enheder. De typer af lokationsdata, vi indsamler, afhænger til dels af dine indstillinger og dit barns enheder.
Vi indsamler muligvis oplysninger om dit barns tale og lyd. Når dit barn eksempelvis bruger lydaktiveringskommandoer såsom "Hey Google" eller trykker på mikrofonikonet, bliver den efterfølgende tale/lyd behandlet for at reagere på barnets forespørgsel. Hvis valgmuligheden Tale- og lydaktivitet er markeret for barnet under indstillingen Web- og appaktivitet, gemmes en optagelse af taleinteraktionen med Assistent (plus et par af de foregående sekunder) på en enhed, hvor barnet er logget ind, desuden muligvis på barnets konto.
Vi bruger forskellige teknologier til at indsamle og gemme dit barns oplysninger, herunder cookies, pixeltags, lokal lagring som f.eks. weblagring i browsere eller datacaches i apps, databaser og serverlogfiler. Vi kræver ikke, at dit barn skal angive flere personlige oplysninger, end hvad der med rimelighed er nødvendigt for at bruge de Google-produkter og -tjenester, der er tilgængelige for disse konti eller profiler.
Googles privatlivspolitik giver en mere detaljeret forklaring af, hvordan Google kan bruge de data, som vi indsamler i forbindelse med dit barns Google-konto eller -profil. Vi bruger generelt dit barns oplysninger til at levere, vedligeholde og forbedre vores tjenester samt til at udvikle nye tjenester, tilpasse vores tjenester til dit barn, måle effektiviteten af vores tjenester og få indblik i, hvordan de bruges. Derudover bruges oplysningerne til at kommunikere direkte med dit barn vedrørende vores tjenester og gøre tjenesterne mere sikre og pålidelige.
Vi bruger forskellige teknologier til at behandle dit barns oplysninger med disse formål. Vi bruger automatiserede systemer, der analyserer dit barns indhold for eksempelvis at levere tilpassede søgeresultater eller andre funktioner, der er skræddersyet til den måde, dit barn bruger vores tjenester på. Vi analyserer også dit barns indhold for at kunne registrere misbrug som f.eks. spam, malware og ulovligt indhold. Derudover bruger vi algoritmer til at genkende mønstre i data. Hvis vi registrerer spam, malware, ulovligt indhold og andre former for misbrug, der overtræder vores politikker, i vores systemer, kan vi muligvis deaktivere dit barns konto eller profil eller iværksætte andre nødvendige foranstaltninger. Under visse omstændigheder kan vi også rapportere overtrædelsen til de relevante myndigheder.
Alt efter dit barns indstillinger bruger vi muligvis dit barns oplysninger til at vise anbefalinger, tilpasset indhold og tilpassede søgeresultater. Afhængigt af dit barns indstillinger kan Google Play f.eks. bruge oplysninger om, hvilke apps dit barn har installeret, til at foreslå andre relevante apps.
Desuden kombinerer vi alt efter dit barns indstillinger muligvis de oplysninger, vi indsamler i vores tjenester og på dit barns enheder, til de formål, der er beskrevet ovenfor. Afhængigt af konto- eller profilindstillingerne kan dit barns aktivitet på andre websites og i andre apps blive knyttet til barnets personlige oplysninger for at forbedre Googles tjenester.
Google viser ikke dit barn personligt tilpassede annoncer, hvilket vil sige, at der ikke vises annoncer baseret på oplysninger fra dit barns konto eller profil. Annoncer kan i stedet være baseret på indhold på det website eller i den app, dit barn har åbnet, den aktuelle søgeforespørgsel eller generel lokation (f.eks. by eller land). Når dit barn surfer på nettet eller bruger apps, som ikke er fra Google, kan dit barn støde på annoncer, der leveres af annonceudbydere (som ikke er Google), og som er tilpasset af tredjeparter.
Dit barn kan muligvis dele oplysninger, herunder billeder, videoer, lyd og lokation, offentligt og med andre, når barnet er logget ind på sin Google-konto eller -profil. Når dit barn deler oplysninger offentligt, bliver de muligvis tilgængelige via søgemaskiner som f.eks. Google Søgning.
De oplysninger, vi indsamler, kan under visse omstændigheder blive delt uden for Google. Vi deler ikke dine personlige oplysninger med virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for Google bortset fra i følgende tilfælde:
Vi deler personlige oplysninger uden for Google med samtykke (efter relevans).
Dit barns oplysninger, herunder navn, billede, mailadresse og køb i Google Play, deles muligvis med medlemmer af din familiegruppe på Google.
Vi videregiver personlige oplysninger til vores tilknyttede virksomheder eller andre betroede virksomheder eller personer, der behandler dem for os i henhold til vores instruktioner og i overensstemmelse med denne privatlivsmeddelelse, Googles privatlivspolitik og andre gældende tiltag til fortrolighed og sikkerhed.
Vi videregiver personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for Google, hvis vi i god tro mener, at adgang, brug, bevarelse eller offentliggørelse af oplysningerne er nødvendige for at:
Overholde gældende love og bestemmelser samt efterkomme retsforfølgning eller retsgyldige anmodninger fra offentlige myndigheder.
Håndhæve gældende servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser.
Registrere, forhindre eller på anden måde gribe ind over for problemer med bedrageri, sikkerhed eller tekniske problemer.
Beskytte Googles, vores brugeres eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, sådan som det kræves eller tillades i henhold til lovgivningen
Vi kan også dele ikke-personhenførbare oplysninger (som f.eks. tendenser om den generelle brug af vores tjenester) med offentligheden og vores partnere – f.eks. udgivere, annoncører, udviklere og rettighedsindehavere. Vi deler f.eks. oplysninger med offentligheden for at vise generelle tendenser om, hvordan vores tjenester bruges. Vi tillader også, at specifikke partnere indsamler oplysninger fra browsere eller enheder til annoncerings- og analyseformål ved hjælp af deres egne cookies eller lignende teknologier.
Hvis dit barn har en Google-konto, kan du få adgang til, opdatere, fjerne, eksportere og begrænse behandlingen af dit barns oplysninger ved at logge ind på dit barns Google-konto. Hvis du ikke kan huske dit barns adgangskode, kan du nulstille den via Family Link-appen eller indstillingerne for Family Link på nettet. Når du er logget ind, kan du bruge de forskellige indstillinger, der er beskrevet i Googles privatlivspolitik, såsom Google Aktivitetsadministration for at hjælpe med at administrere dit barns privatlivsindstillinger og oplysninger.
Hvis dit barn har en profil, kan du få adgang til, opdatere, fjerne, eksportere og begrænse behandlingen af dit barns oplysninger via Family Link-appen eller indstillingerne for Family Link på nettet.
Dit barn har mulighed for at slette sin tidligere aktivitet i "Min aktivitet" og kan som standard give apptilladelser (blandt andet enhedslokation, mikrofon og kontakter) til tredjeparter. Du kan også bruge Family Link til at redigere eller ændre oplysningerne på dit barns Google-konto eller -profil, gennemgå appaktivitet samt apptilladelser og administrere dit barns mulighed for at give visse tilladelser til apps eller tredjepartstjenester, så de kan få adgang til dit barns oplysninger.
Hvis du på et tidspunkt vil stoppe indsamlingen eller brugen af dit barns oplysninger, kan du slette dit barns Google-konto eller -profil ved at klikke på "Slet konto" eller "Slet profil" på dit barns side med konto- eller profiloplysninger i Family Link-appen eller via indstillingerne for Family Link på nettet. Dit barns konto- eller profiloplysninger slettes permanent inden for et rimeligt tidsrum.
Hvis du har spørgsmål vedrørende dit barns Google-konto eller -profil, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig videre. Du kan få yderligere oplysninger om Family Link og dit barns Google-konto eller -profil i Hjælp. Du kan også sende feedback til os om Family Link eller dit barns Google-konto eller -profil i Family Link-appen ved at trykke på menuen ☰ > Hjælp og feedback > Send feedback eller ved at kontakte os via mail eller på adressen nedenfor.
Google
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, CA 94043, USA
Tlf.: +1 855 696 1131 (USA)
Gå til g.co/FamilyLink/Contact for at se relevante oplysninger for andre lande
Hvis du har spørgsmål om, hvordan Google indsamler og bruger dit barns data, kan du kontakte Google og vores afdeling for databeskyttelse. Du kan også kontakte de lokale databeskyttelsesmyndigheder, hvis du har spørgsmål vedrørende dine rettigheder i henhold til lokal lov.